tirsdag den 15. august 2017

En lille hverdagsberetning på en fridag

Min morgen er gået med #AagotogJohan og det kan jeg jo så anbefale at alle får deres tid til at gå med. Det sker på instagram, men hvis du ikke vil læse ting på din mobil, så kan du jo hvis du er på instagram logge på instagram på computeren. Det er jo det tætteste på papir man kan komme.
 Jeg frygter at min barsel kommer al al for sent. Der vil til den tid ikke være flere breve, ikke flere ord. Jeg må vel bare lave min egen følgeton. fra 1 januar. For der må være noget tid hvor baby sover og jeg ikke kan andet end at læse. Eller måske jeg bare har lyst til at stirre på hende. Kan man savne noget man ikke har mødt? Ja, det kan man faktisk godt, på nogle områder føler jeg jeg har mødt hende.
Hele Aagot og Johan sagaen inspirerer mig. Desværre har jeg kun fundet nogle breve fra mig til min ekskone, og fra hende til mig, og det kommer aldrig ud, Jeg har ikke engang selv læst det. Men måske det ville være sundt at læse hvad man har skrevet til en som man på et tidspunkt har elsket. Jeg synes måske blot det er så pussenusset at selv Gurli Margrethe krummer sine tæer. Men sådan er det jo når man er der. Jeg synes dog blot at man i tidernes morgen i 1910 skrev lidt mere på en ikke kvalmende måde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar