Min første gang er i morgen. Jeg glæder mig. Til at få en form for ro. Jeg er førstegangsfødende, og jeg er i fb-gruppe med andre der har termin i december, og de er gerne 2 og 3 gangsfødende, så de har kæmpe maver, og ved lige præcis hvad de skal mærke, når de mærker liv. Her har jeg bare en vished om at jeg ikke kan ligge på ryggen i sengen mere. Jeg tager det som et tegn på at der er liv derinde. Ligeledes de der bobler der engang imellem er når jeg ligger stille. Og selvfølgelig al den væske jeg pludselig har i min mund. Så i morgen skulle jordemoderen gerne kunne mærke noget jeg ikke kan. Jeg synes jo, da jeg så babyen til nakkefoldsscanningen at det lignede den ikke kunne vende sig om. Altså at hovedet på mange måder sad fast. Men der var masser af plads fik jeg fortalt. Og det må man jo bare tro på. Når jeg ligger på ryggen kan det føles som om at maven ikke kan strækkes mere ud. Så det er lige før jeg glæder mig til flere ligamentsmerter. Så jeg kan ligge på ryggen igen. Selv om det med en ekstra dyne jo bliver ekstra behageligt at ligge på siden.
Ps. Jeg prøver på at sige til mig selv og leve med overbevisningen om at alt er godt. så det er det. Og nej jeg har ikke brug for at i siger at alt er godt, for det ved I heller ikke. Jeg har sådan set bare brug for at få det her lort ud af mine tanker. Selv om jeg ved I mener det godt. Og tro mig jeg siger virkelig også til mig selv at jeg skal stoppe med de her....kvindetanker. Ja jeg sagde det, kvindetanker. Jeg elsker at være kvinde, men hold nu kæft kvindetanker i den dur. Det er sikkert nogle man har resten af livet.
Og nu siger vi at jeg blev tømt for alt hvad der er bekymringer, og jeg vil gå ud i verden og hente flere babypakker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar